Gå til indholdet

Til din næste præsentation

Salgsmodeller

De kendte salgsmodeller tegnet forfra, så du kan bruge dem i dine præsentationer. Under hver model står, hvem der har udviklet den, og hvor du kan læse mere.

Sådan må du bruge billederne

Du må gerne bruge billederne i præsentationer, undervisning og interne materialer, så længe Talenthusets logo og kildehenvisningen står på billedet. Højreklik på et billede og gem det, eller brug linket »Hent billedet«.

Salgsprocessen

Salgstrappen

Salgstrappen: Syv trin fra planlægning til det næste salg. Illustration fra Talenthuset.
Model: Klassisk salgsmodel uden én kendt ophavsmand. Talenthusets udgave. Illustration: Talenthuset.

Salgstrappen deler et salg op i trin, så sælgeren ved, hvor i samtalen han er, og hvad der skal ske næste gang. Den starter før mødet med planlægningen og slutter først, når opfølgningen har ført til det næste salg. De seks salgskræfter og det personlige lederskab virker på alle trin.

GAMEDAY B2B-salgsmodellen

GAMEDAY B2B-salgsmodellen: Fem faser i B2B-salget, tre forstærkere ovenpå og et fundament nedenunder. Illustration fra Talenthuset.
Model: Udviklet af Nikolaj Dyring og Frans G. Laursen, Talenthuset, til GAMEDAY. Illustration: Talenthuset.

B2B-salgsmodellen er salgstrappen skrevet til sælgere, der sælger til andre virksomheder. Den har fem faser fra planlægningen til opfølgningen. Ovenpå ligger tre præstationsforstærkere: at matche kunden med DiSC, økonomisk argumentation og påvirkning med Cialdinis principper. Nedenunder ligger fundamentet, som alt andet hviler på: et udviklende mindset, mental styrke og personligt lederskab. Modellen er rygraden i det åbne forløb GAMEDAY.

BALA-modellen

BALA-modellen: Behov, accept, løsning, accept. Illustration fra Talenthuset.
Model: Klassisk dansk salgsmodel uden én kendt ophavsmand. Illustration: Talenthuset.

BALA er den enkleste salgsmodel, og den virker, når kunden kender sit behov. Du afdækker behovet, får kunden til at bekræfte det, præsenterer løsningen og får den bekræftet. Springer du den første accept over, præsenterer du en løsning på et behov, I ikke er enige om.

The Challenger Sale

The Challenger Sale: Udfordrersalg: Teach, Tailor, Take Control. Illustration fra Talenthuset.
Model: Matthew Dixon og Brent Adamson: The Challenger Sale (2011). Illustration: Talenthuset.

Dixon og Adamson fandt, at de sælgere, der klarede sig bedst i komplekst B2B-salg, udfordrede kundens måde at se sin forretning på. De lærer kunden noget nyt om hans egen forretning, de tilpasser budskabet til den, der sidder over for dem, og de tager styringen i salget, også når det handler om pris.

Den omvendte tragt

Den omvendte tragt: Regn baglæns fra dit mål til det antal opkald, du skal lave om ugen. Illustration fra Talenthuset.
Model: Fra Talenthusets salgstræning. Illustration: Talenthuset.

Den omvendte tragt regner baglæns fra dit mål. Hvor mange aftaler kræver det, og hvor mange møder, samtaler og opkald? Til sidst står der ét tal, du selv bestemmer helt: hvor mange opkald du skal lave om ugen. Det er det tal, du skal styre efter, ikke møderne. Værktøjet ligger gratis på sælgerklubben.dk.

Mødebooking på telefonen

Mødebooking på telefonen: Opkaldets opbygning fra første sætning til mødet i kalenderen. Illustration fra Talenthuset.
Model: Efter Jakob Agerskov Thuesen (Sælgerklubben, ep. 17). Talenthusets udgave. Illustration: Talenthuset.

Et godt mødebookingopkald er kort og bygget op i en fast rækkefølge. Spørg om lov, sig den rigtige grund til, at du ringer, og stil spørgsmål om kundens løsning i dag. Opsummér, så du får et lille ja, hold pitchet kort som et digt, og bed så om mødet. Siger kunden, at han er tilfreds, så spørg, hvordan de gør i dag.

Salgshjulet

Salgshjulet: Fire faser, der hele tiden tager afsæt i kundens holdning. Illustration fra Talenthuset.
Model: Fra Talenthusets salgstræning. Illustration: Talenthuset.

Salgshjulet beskriver salget som fire faser, der går rundt: en positiv åbning, afdækning af behov og muligheder, support og bekræftelse og til sidst afslutning og fortsættelse. I midten står kundens holdning: hvad der er vigtigt for ham, hvad han prioriterer, og hvad der skaber værdi. Når leverancen er på plads, går du rundt igen og fylder kurven op.

Relationssælgeren og udfordreren

Relationssælgeren og udfordreren: To af de fem sælgerprofiler i The Challenger Sale. Illustration fra Talenthuset.
Model: Matthew Dixon og Brent Adamson: The Challenger Sale (2011). Illustration: Talenthuset.

Dixon og Adamson delte B2B-sælgerne i fem profiler. Relationssælgeren, der bygger stærke relationer og glatter ud, var blandt de mindst effektive. Udfordreren var den mest effektive, især i det komplekse B2B-salg. Han har stadig gode relationer, men de bygger på, at han hjælper kunden med at udvikle sin forretning.

Salgssamtalen

SPIN Selling

SPIN Selling: Fire slags spørgsmål: Situation, Problem, Implication, Need-payoff. Illustration fra Talenthuset.
Model: Neil Rackham: SPIN Selling (1988). Illustration: Talenthuset.

Neil Rackham og hans team studerede tusindvis af salgsmøder og fandt, at de dygtigste sælgere i store salg stillede fire slags spørgsmål i en bestemt rækkefølge. Situationsspørgsmål skaber overblik. Problemspørgsmål finder det, der ikke virker. Implikationsspørgsmål gør konsekvenserne tydelige. Og spørgsmål om nytteværdi får kunden til selv at sige, hvad en løsning er værd.

EFU: egenskab, fordel, udbytte

EFU: egenskab, fordel, udbytte: Oversæt produktet til det, kunden står tilbage med. Illustration fra Talenthuset.
Model: Dansk udgave af FAB (features, advantages, benefits). Ingen enkelt ophavsmand. Illustration: Talenthuset.

En egenskab er det, produktet har. En fordel er det, egenskaben gør. Udbyttet er det, kunden står tilbage med, og i B2B er det som regel tid eller penge. Sig det i én sætning: egenskab, som gør, at (fordel), som betyder, at (udbytte).

AIDA-modellen

AIDA-modellen: Opmærksomhed, interesse, ønske, handling. Illustration fra Talenthuset.
Model: Tilskrives E. St. Elmo Lewis (1898). Illustration: Talenthuset.

AIDA beskriver de fire trin, et budskab skal føre modtageren igennem: Fang opmærksomheden, skab interesse, væk et ønske, og få modtageren til at handle. Modellen bruges i reklamer, men også når du skriver et tilbud, en mail eller åbningen på et salgsopkald.

5 × 20

5 × 20: Kunden har dannet sig et indtryk, før du har sagt noget klogt. Illustration fra Talenthuset.
Model: Klassisk salgsmodel uden én kendt ophavsmand. Illustration: Talenthuset.

5 × 20 handler om de første sekunder, når du træder ind ad døren: de første 20 sekunder, ord, skridt og bevægelser og de øverste 20 centimeter, som er øjenkontakten. Det er her, kunden afgør, om han kan stole på dig, og om du kan hjælpe ham. Hils altid, giv et godt håndtryk, smil, og vær til stede. Og husk, at 5 × 20 også gælder, når du siger farvel.

Fem typer spørgsmål

Fem typer spørgsmål: Vælg spørgsmålet efter det, du vil opnå. Illustration fra Talenthuset.
Model: Klassisk salgsmodel uden én kendt ophavsmand. Illustration: Talenthuset.

Åbne spørgsmål får kunden til at fortælle, og dem skal du bruge mest, når du afdækker behovet. Lukkede og alternative spørgsmål giver et klart svar og hjælper dig med at lukke. Ledende spørgsmål styrer samtalen, men brug dem med måde, for kunden kan føle sig presset. Og det sammenfattende spørgsmål viser, at du har lyttet.

Aktiv lytning

Aktiv lytning: Otte ting, der viser kunden, at du faktisk hører efter. Illustration fra Talenthuset.
Model: Bygger på Carl R. Rogers og Richard E. Farson: Active Listening (1957). Talenthusets udgave. Illustration: Talenthuset.

Når du har stillet et godt spørgsmål, skal du tie stille og lytte. Aktiv lytning er at vise, at du hører både indholdet og følelsen bag: med øjenkontakt, nærvær og kropssprog, og ved at spejle, gentage og opsummere. Kunden, der føler sig forstået, fortæller mere, og han stoler mere på den, der har lyttet.

Succes- og valgkriterier

Succes- og valgkriterier: Det, du skal have afdækket, før du præsenterer en løsning. Illustration fra Talenthuset.
Model: Fra Talenthusets salgstræning. Illustration: Talenthuset.

En vigtig del af kundens behov er hans succes- og valgkriterier. Succeskriterierne fortæller, hvornår problemet er løst, eller målet er nået. Valgkriterierne fortæller, hvad og hvem der afgør valget af løsning og leverandør. Få kundens accept på dem, før du præsenterer, for dit udbytte skal matche dem.

Eventyret: kundesagen i otte dele

Eventyret: kundesagen i otte dele: En reference er et navn. Et eventyr er et problem i tal, et regnestykke og en vending. Illustration fra Talenthuset.
Model: Fra Talenthusets salgstræning. Illustration: Talenthuset.

En god kundehistorie flytter kundens fokus fra pris til værdi. Eventyrkataloget samler jeres bedste kundesager i otte dele, så hele teamet kan fortælle dem: overskriften, kunden, problemet i tal, det, I udfordrede, regnestykket, løsningen og prisen, det, der gik galt, og hvor længe det har holdt. Brug kundens egne tal, så kan han ikke afvise resultatet. Værktøjet ligger gratis på sælgerklubben.dk.

Spørgeteknik 3S

Spørgeteknik 3S: Værdiskabende behovsafdækning i tre faser. Illustration fra Talenthuset.
Model: Fra Connectia, inspireret af Neil Rackham: SPIN Selling (1988). Illustration: Talenthuset.

3S giver behovsafdækningen en struktur i tre faser. Først udforsker du kundens situation: projekter, processer og opgaver. Så screener du, med afsæt i det, du har hørt, efter udfordringer, behov, muligheder og succes- og valgkriterier. Til sidst sammenfatter du, får kundens accept og aftaler næste skridt. 80-90 % af spørgsmålene er åbne.

Videns forbandelse

Videns forbandelse: Du hører hele melodien. Kunden hører kun banken. Illustration fra Talenthuset.
Model: Elizabeth Newton, Stanford University (1990). Kendt fra Chip og Dan Heath: Made to Stick (2007). Illustration: Talenthuset.

Psykologen Elizabeth Newton bad én gruppe tromme rytmen til kendte sange med fingrene i bordet, fx »Happy Birthday«. En anden gruppe lyttede og skulle gætte sangen. Trommerne troede, at lytterne ville gætte hver anden sang. Ud af 120 sange gættede lytterne 3. Trommerne kunne ikke lade være med at høre melodien inde i hovedet, mens de trommede, og derfor kunne de ikke forestille sig, hvordan det lød uden. Lytterne hørte kun banken. Sådan er det også, når du kender dit produkt indefra: Du hører hele melodien, mens kunden kun hører tekniske ord, forkortelser og interne navne. Derfor skal du oversætte til kundens sprog og tjekke, om kunden har forstået.

Indvendinger og lukning

LAER-modellen

LAER-modellen: Sådan håndterer du en indvending uden at gå i krig. Illustration fra Talenthuset.
Model: LAER-modellen fra Carew International. Illustration: Talenthuset.

LAER giver rækkefølgen, når kunden kommer med en indvending: Lyt, anerkend, efterforsk, og reagér først til sidst. Den forhindrer, at du springer direkte til dit svar, før du ved, hvad indvendingen egentlig handler om.

Købssignaler

Købssignaler: Kunden fortæller dig, når han er klar. Med ord og med kroppen. Illustration fra Talenthuset.
Model: Klassisk salgsmodel uden én kendt ophavsmand. Illustration: Talenthuset.

Kunden fortæller dig, når han er klar til at købe. Nogle gange med ord, når han spørger til levering, pris eller service. Andre gange med kroppen, når han træder nærmere, tager varen i hånden eller begynder at tage notater. Når du ser signalerne, så stop præsentationen, og spørg efter ordren. Og husk: Et kritisk spørgsmål er tit også et købssignal.

Seks måder at bede om ordren

Seks måder at bede om ordren: Lukketeknikker: vælg den, der passer til dig og kunden. Illustration fra Talenthuset.
Model: Klassisk salgsmodel uden én kendt ophavsmand. Talenthusets udgave. Illustration: Talenthuset.

Det vigtigste ved en lukning er, at du gør den. Kunden forventer, at du spørger, og gør du det ikke, opfatter han det som usikkerhed. Vælg den lukning, der passer til dig og kunden, og ti stille, når du har spurgt. Stilheden er kundens.

Reelle og følelsesmæssige indvendinger

Reelle og følelsesmæssige indvendinger: Find ud af, hvilken slags indvending du står med. Illustration fra Talenthuset.
Model: Jakob Agerskov Thuesen i podcasten Sælgerklubben, ep. 17. Illustration: Talenthuset.

Jakob Agerskov Thuesen deler indvendinger i to. En reel indvending er et konkret problem, fx budget eller timing, og den skal du tage alvorligt og løse. Men langt de fleste er følelsesmæssige: Kunden er ikke overbevist endnu. »Send en mail« betyder, at han har brug for mere tid og mere viden. Giv ham det nu, med ét spørgsmål mere.

Insisterende eller irriterende?

Insisterende eller irriterende?: Det er ikke den, der skubber, der er irriterende. Det er den, der ikke er relevant. Illustration fra Talenthuset.
Model: Fra Talenthusets salgstræning. Illustration: Talenthuset.

Når du synes, en sælger er irriterende, er det næsten altid, fordi han ikke lytter til dig. Han har ikke afdækket dit behov og skubber den samme løsning til alle. Har du derimod en løsning, du ved er bedre end den, kunden har i dag, så skal du være insisterende for at få lov at vise den. Ellers snyder du kunden.

Fremtidsprocessen

Fremtidsprocessen: Spørg ikke, om kunden vil have det. Fortæl, hvad der sker, når I laver en aftale. Illustration fra Talenthuset.
Model: Fra Talenthusets salgstræning. Illustration: Talenthuset.

I stedet for at spørge, om kunden vil have det, fortæller du, hvad der sker, når I laver en aftale: hvem gør hvad, hvordan opstarten ser ud, og hvornår den første regning kommer. Det fjerner utrygheden, viser, at du har styr på det, og gør overgangen fra præsentation til aftale meget kortere. Hvis folk ikke forstår processen, vil de altid være bange for den.

Delaccepten

Delaccepten: Små ja'er undervejs, der gør det store ja nemmere. Illustration fra Talenthuset.
Model: Klassisk salgsmodel uden én kendt ophavsmand. Illustration: Talenthuset.

En delaccept er et lille ja undervejs: Du siger, hvad du har forstået, og kunden bekræfter det. Den viser, at du har lyttet, og den minder kunden om det, I er enige om. Saml delaccepterne op, når du beder om ordren, for vi vil gerne være konsistente med det, vi selv har sagt. Men få aldrig delaccepter på ligegyldigheder. Det kan kunden mærke.

Fire ting, du skylder kunden

Fire ting, du skylder kunden: Du hjælper ikke kunden ved at lade være med at sælge. Illustration fra Talenthuset.
Model: Fra Talenthusets salgstræning. Illustration: Talenthuset.

Du hjælper ikke en kunde ved at lade være med at sælge. Du snyder ham for jeres bedste løsning. Derfor er der fire ting, du skylder kunden hver gang: at sige din anbefaling højt, at bede om en beslutning, at bede om et lille ja først og at blive i spørgsmålet, når han tøver.

Hvad koster rabatten?

Hvad koster rabatten?: Så meget mere skal du sælge for at tjene det samme. Illustration fra Talenthuset.
Model: Klassisk regnestykke fra virksomhedsøkonomien. Talenthusets udgave. Illustration: Talenthuset.

Rabat tages direkte fra bundlinjen. Derfor skal du vide, hvad den koster, før du giver den. Med 30 % i dækningsgrad skal du sælge 20 % mere bare for at stå lige, hvis du giver 5 % i rabat. Jo lavere din dækningsgrad er, jo værre bliver det. Så vis hellere kunden den besparelse, du kan skabe hos ham.

Påvirkning og psykologi

Cialdinis principper for påvirkning

Cialdinis principper for påvirkning: De seks salgskræfter. Illustration fra Talenthuset.
Model: Robert B. Cialdini: Influence: The Psychology of Persuasion (1984). Illustration: Talenthuset.

Robert Cialdini beskrev seks principper, der får mennesker til at sige ja: gensidighed, forpligtelse og konsistens, socialt bevis, sympati, autoritet og knaphed. I bogen Pre-Suasion (2016) føjede han et syvende til: fællesskab. Principperne virker, og derfor skal de bruges ærligt: Knapheden skal være ægte, og referencerne skal findes.

System 1 og system 2

System 1 og system 2: To måder, hjernen træffer beslutninger på. Illustration fra Talenthuset.
Model: Daniel Kahneman: Thinking, Fast and Slow (2011). Illustration: Talenthuset.

Daniel Kahneman beskriver to systemer i hjernen. System 1 er hurtigt, automatisk og bygger på vaner og tommelfingerregler. System 2 er langsomt, bevidst og kræver energi. De fleste beslutninger tages af system 1. Det forklarer både, hvorfor første indtryk betyder så meget, og hvorfor det er svært at ændre en sælgers vaner.

De seks stærkeste greb i salgssamtalen

De seks stærkeste greb i salgssamtalen: Små greb, der ligger ovenpå salgsprocessen. Illustration fra Talenthuset.
Model: Fra Talenthusets salgstræning. Illustration: Talenthuset.

De seks greb erstatter ikke det grundlæggende: dine produkter, en salgsproces og gode spørgsmål. De ligger ovenpå. Kunden skal ikke høre en model. Han skal opleve en flydende samtale, hvor han føler sig forstået og bliver guidet til en beslutning, der er fornuftig for ham. Og alt, hvad du siger, skal være sandt.

Begyndelsen, toppen og slutningen

Begyndelsen, toppen og slutningen: Kunden husker det første og det sidste. Midten forsvinder. Illustration fra Talenthuset.
Model: Bennet Murdock (1962) og Daniel Kahneman m.fl. (1993). Illustration: Talenthuset.

Når vi skal huske en liste, husker vi det første og det sidste bedst og midten dårligst. Og Daniel Kahneman viste, at vores minde om en oplevelse styres af toppen og slutningen. Tag dig af begyndelsen med 5 × 20, og beslut, hvad kunden skal huske, når du går. Læg det stærkeste sidst, og tilføj ikke noget nyt bagefter.

Varme og kompetence

Varme og kompetence: De to ting, vi vurderer først, når vi møder et nyt menneske. Illustration fra Talenthuset.
Model: Susan Fiske, Amy Cuddy og Peter Glick (2007). Illustration: Talenthuset.

Socialpsykologerne Susan Fiske, Amy Cuddy og Peter Glick fandt, at vi bedømmer andre mennesker på to ting først: varme og kompetence. Vil du mig det godt, og kan du gøre det, du vil? Det går lynhurtigt. For en kunde er det to spørgsmål: Kan jeg stole på dig, og kan du hjælpe mig?

Kraften i ordet »fordi«

Kraften i ordet »fordi«: Kopimaskineforsøget: hvor mange lod en anden springe foran i køen?. Illustration fra Talenthuset.
Model: Ellen Langer, Arthur Blank og Benzion Chanowitz (1978). Illustration: Talenthuset.

Psykologen Ellen Langer lod en forsker bede om at springe foran i køen ved en kopimaskine. Ved en lille bøn sagde næsten alle ja, så snart der kom et »fordi«, også når grunden var tom. Ved en stor bøn virkede kun en rigtig grund. Et møde er en stor bøn, så sig den rigtige grund til, at du ringer netop til dem.

Pre-suasion

Pre-suasion: Det, der sker lige før budskabet, bestemmer, hvordan det bliver modtaget. Illustration fra Talenthuset.
Model: Robert B. Cialdini: Pre-Suasion (2016). Illustration: Talenthuset.

Det, vi møder lige før et budskab, påvirker, hvordan vi tager imod det. Robert Cialdini kalder det pre-suasion. Folk, der først blev spurgt, om de så sig selv som hjælpsomme, sagde langt oftere ja til at udfylde et spørgeskema. I salget sætter du rammen med en dagsorden, et første spørgsmål eller en åbning, kunden siger ja til. Men det skal være sandt.

Gør det nemt at sige ja

Gør det nemt at sige ja: Fjern friktionen, før kunden møder den. Illustration fra Talenthuset.
Model: Bygger på Richard H. Thaler og Cass R. Sunstein: Nudge (2008). Illustration: Talenthuset.

Kunden kan godt se, at din løsning er bedre, og alligevel bliver det et nej, fordi han ikke kan overskue skiftet. Friktion er tit den indvending, du aldrig hører. Thaler og Sunstein viste, at den måde, et valg er stillet op på, påvirker, hvad folk vælger. Så gør det nemt: én beslutning ad gangen, færre valg, og tag de besværlige opgaver selv.

Kunder og strategi

Kundens købsrejse

Kundens købsrejse: Customer decision journey: en cirkel, ikke en tragt. Illustration fra Talenthuset.
Model: David Court m.fl.: »The consumer decision journey«, McKinsey Quarterly (2009). Illustration: Talenthuset.

McKinsey beskrev kundens købsrejse som en cirkel i stedet for en tragt. Kunden starter med nogle leverandører, han overvejer, vurderer aktivt og vælger i købsøjeblikket. Er oplevelsen efter købet god, springer han næste gang hele undersøgelsen over og går direkte til genkøb. Det er loyalitetsløkken.

Værdiligningen

Værdiligningen: Hvad gør et tilbud mere værd for kunden?. Illustration fra Talenthuset.
Model: Alex Hormozi: $100M Offers (2021). Illustration: Talenthuset.

Alex Hormozi beskriver værdien af et tilbud som en ligning. Værdien stiger, når drømmeresultatet er større, og når kunden tror mere på, at han får det. Den falder, jo længere tid der går, før han får det, og jo mere besvær det kræver af ham. Det er et godt tjek, før du sender et tilbud.

ABC-analysen

ABC-analysen: Brug tiden på de kunder, der betyder mest (ABC analysis). Illustration fra Talenthuset.
Model: Bygger på Pareto-princippet (Vilfredo Pareto). Illustration: Talenthuset.

ABC-analysen sorterer kunderne efter, hvor meget de betyder, eller hvor meget de kan komme til at betyde. A-kunderne får mest tid, B-kunderne en fast rytme, og C-kunderne betjenes enkelt. Sorter gerne efter potentiale og ikke kun efter omsætningen i dag, så drømmekunderne også får tid.

Fem veje til mersalg

Fem veje til mersalg: Mersalg er ikke at prakke kunden noget på. Det er at hjælpe ham med at få det hele med. Illustration fra Talenthuset.
Model: Klassisk salgsmodel uden én kendt ophavsmand. Illustration: Talenthuset.

Kunderne kender ikke alle mulighederne, husker ikke alt og ved ikke altid, hvad der hører sammen. Mersalg er at gøre dem en tjeneste. Du kan sælge op i kvalitet eller mængde, sælge på tværs, sælge det, der hører til, eller vise en kampagne. Gør du det godt, synes kunderne ikke, du er irriterende. De synes, du giver gode råd.

KPI-huset

KPI-huset: Hvert rum hos kunden bliver målt på noget forskelligt. Illustration fra Talenthuset.
Model: Fra Talenthusets salgstræning. Bygger på »tailor« i The Challenger Sale (Dixon og Adamson, 2011). Illustration: Talenthuset.

De mennesker, du møder hos kunden, er forskellige, både som personer og i det, de bliver målt på. Tegn kundens hus: Hvert rum har sit eget fokus, og taget er ledelsen. Oversæt så din indsigt til hvert rum. Og pas på lagermand-fælden.

Serviet-modellen

Serviet-modellen: Kundens reelle pris er prisen plus bøvlet. Illustration fra Talenthuset.
Model: Fra Talenthusets salgstræning. Illustration: Talenthuset.

Et regnestykke, du kan tegne på en serviet over frokosten. Kundens reelle omkostning er prisen plus alt bøvlet: tidsforbrug, ventetid og fejl. Læg det sammen for din løsning og for den billige, og vis forskellen. Kan det ikke stå på en serviet, er det for kompliceret.

De fem strategikoder

De fem strategikoder: Alle kunder skal ikke behandles ens. Illustration fra Talenthuset.
Model: Allan Pedersen (Sælgerklubben, episode 34). Illustration: Talenthuset.

Du vurderer kunden på fem ting: potentialet, din andel af hans køb, om han er rentabel, om han mest bruger dig til benchmark, og om relationen er præget af »vi plejer« frem for værdi. Svarene giver en af fem strategier. En kunde med stort potentiale og lav andel skal udvikles. En kunde, hvor du har det meste, skal fastholdes.

Hvad koster det kunden at skifte?

Hvad koster det kunden at skifte?: Switching costs: merprisen mod besværet ved at skifte. Illustration fra Talenthuset.
Model: Switching costs er et klassisk begreb fra økonomien. Talenthusets udgave. Illustration: Talenthuset.

Når du varsler en prisstigning, truer kunden måske med at skifte. Så regn på det: Hvad koster stigningen ham om året, og hvad koster det ham at skifte leverandør? Tid til at finde og teste en ny, implementering og oplæring, risiko for fejl i overgangen og mistede aftaler. Ofte er stigningen en bagatel mod besværet.

Kunderentabilitet

Kunderentabilitet: Bruttoavancen kan se fin ud, selv om kunden er tabsgivende. Illustration fra Talenthuset.
Model: Fra Talenthusets salgstræning. Illustration: Talenthuset.

Er kunden overhovedet god nok? Start med kundens omsætning gange dækningsgraden. Træk så transaktionsomkostningerne fra: besøg, ordrer, leverancer, tilbudsarbejde og alt det andet. Det, der er tilbage, er det reelle bidrag. Bruttoavancen ser tit fin ud, men kunden kan være tabsgivende.

Dækningsbidrag og dækningsgrad

Dækningsbidrag og dækningsgrad: Kend dine egne tal, før du regner på kundens. Illustration fra Talenthuset.
Model: Klassiske nøgletal fra virksomhedsøkonomien. Illustration: Talenthuset.

Omsætning er ikke det samme som indtjening. Dækningsbidraget er omsætningen minus de variable omkostninger. Dækningsgraden er dækningsbidraget i procent af salgsprisen. Med dækningsgraden kan du også regne ud, hvor meget ekstra du skal sælge, før en investering er tjent hjem.

Selvledelse og motivation

Fastlåst og udviklende mindset

Fastlåst og udviklende mindset: Fixed mindset og growth mindset. Illustration fra Talenthuset.
Model: Carol S. Dweck: Mindset: The New Psychology of Success (2006). Illustration: Talenthuset.

Carol Dweck viste, at det betyder meget, om vi tror, at evner er medfødte, eller at de kan udvikles. Med et fastlåst mindset undgår man udfordringer og giver let op. Med et udviklende mindset ser man indsats som vejen til at blive god. For en sælger er det forskellen på »det kan jeg ikke« og »det kan jeg ikke endnu«.

Flow

Flow: Når udfordringen passer til færdighederne. Illustration fra Talenthuset.
Model: Mihaly Csikszentmihalyi: Flow (1990). Illustration: Talenthuset.

Psykologen Mihaly Csikszentmihalyi beskrev flow som den tilstand, hvor en opgaves sværhedsgrad passer til ens evner. Er opgaven for svær, kommer bekymring og angst. Er den for let, kommer kedsomhed. For sælgere og ledere er det et godt spørgsmål: Er presset lige tilpas?

Fundamentet og forstærkerne

Fundamentet og forstærkerne: Tre ting, du skal have styr på i dig selv, og tre, der løfter salget. Illustration fra Talenthuset.
Model: Fra Talenthusets salgstræning. Illustration: Talenthuset.

Før salgsprocessen virker, skal du have styr på dig selv. Fundamentet er tre ting: et udviklende mindset, mental styrke til at gøre det, der er svært, og personligt lederskab, hvor du tager ansvar, sætter mål og prioriterer efter dem. Ovenpå processen ligger tre forstærkere: DiSC, økonomisk argumentation og Cialdinis salgskræfter.

Tidsmatrixen: vigtigt og haster

Tidsmatrixen: vigtigt og haster: Det vigtige, der ikke haster, bliver altid skubbet. Illustration fra Talenthuset.
Model: Stephen R. Covey: The 7 Habits of Highly Effective People (1989). Kaldes ofte Eisenhower-matricen. Illustration: Talenthuset.

Effektive mennesker prioriterer efter to ting: hvor vigtigt noget er, og hvor meget det haster. Det felt, der altid bliver nedprioriteret, er det vigtige, der ikke haster. Covey kalder det kvadrant 2. For mange sælgere er salget netop dér: Det er vigtigt, men det haster aldrig. Så det skal have en fast plads i kalenderen.

Førende og bagudskuende mål

Førende og bagudskuende mål: Mål det, du selv kan styre. Illustration fra Talenthuset.
Model: Chris McChesney, Sean Covey og Jim Huling: The 4 Disciplines of Execution (2012). Illustration: Talenthuset.

Et bagudskuende mål fortæller, om du nåede det, du ville, fx omsætning og ordrer. Når du kan måle det, er det for sent at gøre noget ved det. Et førende mål er en handling, der forudsiger resultatet, og som du selv kan påvirke, fx antal opkald og samtaler. Det er dem, du skal styre efter i hverdagen.

Din gameplan: den optimale uge

Din gameplan: den optimale uge: Nye kunder kommer ikke af den tid, der er tilovers. Illustration fra Talenthuset.
Model: Fra Talenthusets salgstræning. Illustration: Talenthuset.

En gameplan starter med målet. Så sætter du procent på, hvor meget af ugen der skal gå til service, udvidelse hos de kunder, du har, nye kunder og alt det andet. Tiden finder du ved at optimere, automatisere og droppe det, der ikke betaler sig. Læg så blokken til nye kunder samme dag og samme tid hver uge.

Hvad motiverer os?

Hvad motiverer os?: Autonomi, mestring og formål. Illustration fra Talenthuset.
Model: Daniel H. Pink: Drive: The Surprising Truth About What Motivates Us (2009). Illustration: Talenthuset.

Daniel Pink samlede forskningen i motivation i bogen Drive. Et af fundene er, at økonomiske belønninger kan gøre os mere snæversynede, så snart en opgave kræver kreativ tænkning. Det, der motiverer, er autonomi, mestring og formål. Så byg ikke hele din belønning på kroner. Beløn dig også for at blive bedre.

Skrøbelig, robust og antifragil

Skrøbelig, robust og antifragil: Det modsatte af skrøbelig er ikke robust. Illustration fra Talenthuset.
Model: Nassim Nicholas Taleb: Antifragile (2012). Illustration: Talenthuset.

Skrøbelig er noget, der let går i stykker, når det møder modgang. Robust er noget, der forbliver uændret. Antifragil er noget, der bliver bedre af modgang. En dygtig sælger er antifragil: Han bliver dygtigere af den modstand, han har været igennem, ligesom en muskel.

Ved du, hvad der forventes af dig?

Ved du, hvad der forventes af dig?: Det første spørgsmål, du skal kunne svare ja til. Illustration fra Talenthuset.
Model: Marcus Buckingham og Curt Coffman: First, Break All the Rules (1999). Talenthusets udgave. Illustration: Talenthuset.

Buckingham og Coffman samlede Gallups undersøgelser af de stærkeste arbejdspladser i tolv spørgsmål. Det første er: Ved jeg, hvad der forventes af mig på arbejdet? Kan du ikke svare ja, så start dér. Spørg din chef, eller regn selv ud, hvor meget du skal sælge, bare for at gå i nul.

Pareto-princippet: 80/20

Pareto-princippet: 80/20: De få vitale og de mange trivielle. Illustration fra Talenthuset.
Model: Vilfredo Pareto observerede fordelingen. Joseph M. Juran gav princippet navnet Pareto-princippet. Illustration: Talenthuset.

80 % af resultaterne kommer fra 20 % af indsatsen. Tallene er en tommelfingerregel og ikke en naturlov, men fordelingen er næsten altid skæv. Spørg dig selv: Hvilke 20 % af det, du laver, skaber det meste af dit salg? Det er dem, der skal i kalenderen først. Det samme gælder dine kunder.

Advarselslampen

Advarselslampen: Pas på, når det går for nemt. Illustration fra Talenthuset.
Model: Fra Talenthusets salgstræning. Illustration: Talenthuset.

Det farligste tidspunkt er, når det kører. En rekordordrebog kan skjule, at der er for få bookede møder i kalenderen. Byg dig en advarselslampe: Sæt ugemål for det, du selv styrer, og reagér, når en lampe lyser rødt. Og gør hver dag én ting, der føles moderat ubehagelig.

Tag ansvar for din egen succes

Tag ansvar for din egen succes: Brug kræfterne dér, hvor du har kontrol og indflydelse. Illustration fra Talenthuset.
Model: Bygger på Stephen R. Covey: The 7 Habits of Highly Effective People (1989). Talenthusets udgave. Illustration: Talenthuset.

Det kan godt være, at det ikke er din skyld. Men det er dit ansvar. Inderst er det, du har kontrol over. Uden om ligger det, du kan påvirke. Yderst er alt det, der påvirker dig, men som du ikke kan gøre noget ved. Proaktive mennesker bruger kræfterne i de to inderste cirkler.

Personligt lederskab: de tre første vaner

Personligt lederskab: de tre første vaner: Tag roret, sæt kursen, og hold den. Illustration fra Talenthuset.
Model: Stephen R. Covey: The 7 Habits of Highly Effective People (1989), på dansk De 7 gode vaner. Illustration: Talenthuset.

Stephen Coveys tre første vaner handler om at få styr på dig selv. Vane 1: Tag ansvaret, for du er kaptajnen på skibet. Vane 2: Sæt kursen, for alt skabes to gange, først i hovedet og så i virkeligheden. Vane 3: Hold kursen, og giv det vigtige plads i kalenderen. Uden vane 3 er vane 1 og 2 ligegyldige.

Ingen sælger lykkes alene

Ingen sælger lykkes alene: Teamet omkring sælgeren: sæt navne på rollerne. Illustration fra Talenthuset.
Model: Fra Talenthusets salgstræning. Illustration: Talenthuset.

Ligesom enhver eliteatlet har du brug for et team omkring dig. Det starter med basen: dem, der griber dig. Uden for basen har du brug for en mentor, en ligemand, en supporter, en specialist og en, der kan åbne døre. Sæt navne på dem. De tomme felter er ikke en fejl. De er opgaven.

Det kan jeg ikke endnu

Det kan jeg ikke endnu: Ét ord, der minder dig om, at du kan lære det. Illustration fra Talenthuset.
Model: Bygger på Carol S. Dweck: Mindset: The New Psychology of Success (2006). Talenthusets udgave. Illustration: Talenthuset.

Når du lærer noget nyt, så lad være med at dømme dig selv. Hvis det føles svært, er det et tegn på, at du lærer noget. Sig »endnu« til dig selv. Det minder dig om, at du kan lære det. Alt er svært, før det bliver nemt.

Den mentale måltavle

Den mentale måltavle: Giv dig selv point for indsatsen, ikke kun for resultatet. Illustration fra Talenthuset.
Model: Idé fra Søren Holmgren (Sælgerklubben, episode 27). Talenthusets udgave. Illustration: Talenthuset.

Du bestemmer selv, hvad der giver point. Det er indsatser, ikke resultater: opkald, møder, tilbud, en pause, der blev holdt, eller en drømmekunde, du tog fat i. Du tæller gennem dagen, og du fejrer det. Så står du ikke bagud på point, selvom resultatet lader vente på sig.

DiSC og teams

DiSC-modellen

DiSC-modellen: Fire adfærdsstile ud fra tempo og fokus på fakta eller mennesker. Illustration fra Talenthuset.
Model: Bygger på William Moulton Marston: Emotions of Normal People (1928). Illustration: Talenthuset.

DiSC beskriver, hvordan vi typisk reagerer: med højt eller lavt tempo, og med fokus på fakta eller på mennesker. Det giver fire stile: D for dominans, i for indflydelse, S for stabilitet og C for samvittighedsfuldhed. Ingen stil er bedre end en anden. Den gode sælger kender sin egen og tilpasser sig kundens.

Johari-vinduet

Johari-vinduet: Det, du ved om dig selv, og det, andre ser. Illustration fra Talenthuset.
Model: Joseph Luft og Harrington Ingham (1955). Illustration: Talenthuset.

Johari-vinduet viser, at selvindsigt også handler om det, du ikke selv kan se. Er du mere åben om dig selv, bliver det skjulte felt mindre. Tager du imod feedback, bliver det blinde felt mindre. I begge tilfælde vokser det åbne felt.

Pyramiden for et sammenhængende team

Pyramiden for et sammenhængende team: Fem ting, et team skal mestre, og tilliden er fundamentet. Illustration fra Talenthuset.
Model: Patrick Lencioni: The Five Dysfunctions of a Team (2002). Illustration: Talenthuset.

Patrick Lencioni beskrev fem dysfunktioner, der holder teams tilbage, bygget op som en pyramide. Vendt om er det fem ting, et stærkt team mestrer: tillid, konstruktiv konflikt, forpligtelse, ansvarlighed og fokus på fælles resultater. Uden tillid i bunden holder resten ikke.

DiSC: styrker og bagsider

DiSC: styrker og bagsider: Hver stil har en superkraft og en bagside. Illustration fra Talenthuset.
Model: Bygger på William Moulton Marston: Emotions of Normal People (1928). Talenthusets beskrivelse af stilene. Illustration: Talenthuset.

Alle fire stile er lige værdifulde. Hver har en superkraft, og hver har en bagside. Bagsiden er ofte dér, hvor der er mest at hente, og dér, vi sjældnest kigger. Din DiSC-profil er ingen undskyldning. Den er et spejl.

Sådan sælger du til de fire DiSC-profiler

Sådan sælger du til de fire DiSC-profiler: Samme løsning, fire sprog. Illustration fra Talenthuset.
Model: Bygger på William Moulton Marston: Emotions of Normal People (1928). Talenthusets udgave. Illustration: Talenthuset.

Du laver ikke løsningen om, og du laver ikke dig selv om. Du fjerner støjen, så kunden kan høre budskabet. Spørg dig selv: Skal jeg skrue op eller ned for tempoet? Og skal jeg være mere menneskeorienteret eller mere faktaorienteret, end jeg plejer?

Sådan genkender du de fire DiSC-profiler

Sådan genkender du de fire DiSC-profiler: To spørgsmål, og de tegn du kan høre og se. Illustration fra Talenthuset.
Model: Bygger på William Moulton Marston: Emotions of Normal People (1928). Talenthusets udgave. Illustration: Talenthuset.

Du behøver ikke en test for at gætte kundens stil. Stil dig selv to spørgsmål: Hvor meget tempo har han? Og går han op i fakta eller i mennesker? Lyt så efter ordene, og se på adfærden. Gæt før mødet, og tjek bagefter, om gættet holdt.

Kompensér for din DiSC-profil

Kompensér for din DiSC-profil: Dine svagheder ligger dér, hvor din modsætning er stærk. Illustration fra Talenthuset.
Model: Bygger på William Moulton Marston: Emotions of Normal People (1928). Talenthusets udgave. Illustration: Talenthuset.

Vi giver for meget opmærksomhed til den stil, vi er, og for lidt til det, vi mangler. Dine svagheder ligger næsten altid dér, hvor din modsætning er stærk. Så søg hjælp hos din modsætning, og lav et system, der virker, også når du er presset.

Skal vi tale om jeres salg?

En snak på 20 minutter, helt uforpligtende. Vælg selv et tidspunkt i kalenderen, eller ring på 25 12 40 12.

Book en snak