Hvad er gode teambuilding-aktiviteter?

Kort svar: En god teambuilding-aktivitet gør deltagerne afhængige af hinanden, så alle kan være med uanset form, og flytter dem lidt uden for de vante rammer. Det kan være kapsejlads, fælles madlavning, et tegnekursus eller en samarbejdsopgave i mørket. Den bliver først rigtig god, når I bagefter taler om, hvad der skete, og tager det med hjem i hverdagen.

Et team kan grine sammen en hel aften og være præcis det samme team mandag morgen. Det er der ikke noget galt i. En god aften er en god aften. Men hvis I bruger tid og penge på teambuilding, er det værd at vælge en aktivitet, der kan mere end det.

Jeg har arbejdet med teambuilding i mange former. Kapsejlads, fælles madlavning, tegnekurser og meget andet. Nogle gange for sjov, andre gange med et klart fagligt sigte. Fra få timer til flere dage. Og forskellen på en god og en mindre god aktivitet handler sjældent om, hvor spektakulær den er.

Hvad der gør en aktivitet god

En god teambuilding-aktivitet har nogle fælles træk:

• I er afhængige af hinanden. Ingen kan løse opgaven alene. Det er dér, samarbejdet bliver synligt.
• Alle kan være med. Uanset form, alder og temperament. En aktivitet, hvor de mest sportslige vinder, styrker ikke teamet. Den viser bare, hvem der er i bedst form.
• Der er lidt pres. Ikke så meget, at nogen bliver bange. Men nok til, at man ikke kan gemme sig bag sine vaner.
• Det er uden for de vante rammer. Når I ikke er på kontoret, falder rollerne lidt. Den stille kollega tager måske føringen, og den, der altid taler, lytter.
• Der er plads til at tale om det bagefter. Ellers forsvinder oplevelsen, når I kører hjem.

Det sidste er det vigtigste og det, der oftest bliver glemt.

Tag den klassiske øvelse, hvor du falder bagover, og der er nogen, der griber dig. Den er lidt karikeret, men den rammer noget ægte: følelsen af, at der er nogen, der griber dig. Den følelse kender jeg fra min familie, og det var den, der gav mig modet til at starte for mig selv. Problemet med øvelsen er ikke idéen. Det er, at den tit står alene. Man griner, man klapper, og så går man videre til kaffen. Ingen spørger: Hvem i vores team tør vi falde bagover for i hverdagen? Og hvem gør vi ikke?

Eksempler, der virker

Her er nogle af de aktiviteter, vi har gode erfaringer med:

• Kapsejlads. Jeg har selv været træner i sejlsport. En båd kræver, at alle ved, hvad de skal, og at nogen tager beslutninger hurtigt. Det bliver tydeligt, hvordan teamet kommunikerer under pres.
• Fælles madlavning. Mange hænder, én middag og en deadline. Nogle planlægger, andre går bare i gang. Og til sidst spiser I det sammen.
• Et tegnekursus. Mange tror, de ikke kan tegne. Det er en øvelse i at prøve noget nyt sammen, uden at nogen er ekspert, og det er en god anledning til at grine af sig selv.
• En samarbejdsopgave i mørket. En udendørs opgave på ca. 3 timer om aftenen, hvor grupper på 4-5 skal finde vej sammen. Ingen løber, og gruppen skal altid blive sammen. Læs mere i Hvad er en teambuilding-aktivitet i mørket?

Der er ikke én rigtig aktivitet. Det handler om, hvad teamet har brug for.

Pres, men ikke nederlag

Allan Pedersen, som har ledet sælgere i mange år, talte med mig i episode 4 om de kurser, man heldigvis ser færre af i dag. Kaninræberkurser og jægersoldat-agtige forløb, hvor lederne skulle klatre op ad et bjerg og presses til det yderste. Hans erfaring var, at de ikke blev dygtigere af det. Tværtimod. De fik en masse nederlag og blev presset til ting, de ikke havde lyst til. Spørgsmålet skal være: Hvor er vi, så alle stadig kan være med?

Det betyder ikke, at det skal være let. Der skal presses lidt, og det uforudsigelige virker. Allan foreslog fx, at programmet siger aftensmad klokken 18, og så starter der pludselig en opgave klokken 16, og der er ingen mad. Nogle synes, det er fedt. Andre siger: Men vi skulle jo spise. Så ser du profilerne støde sammen. Og kan du få dem til at løfte hinanden igennem det, får de en belønning bagefter. Læs, hvordan det kan se ud, i Hvad er forskellen på teamudvikling og teambuilding?

Sjov eller fagligt sigte?

Det første spørgsmål er, hvad I vil opnå. Nogle gange er der bare brug for en sjov oplevelse, der bringer teamet tættere sammen. Andre gange skal teamet finde hinanden på et dybere plan, fx med DiSC-profiler kombineret med oplevelser i uvante rammer, der viser faldgruber og muligheder i teamet.

• Vil I styrke sammenholdet? Så er en fælles oplevelse med god mad og plads til at snakke tit nok.
• Vil I ændre, hvordan I arbejder sammen? Så skal aktiviteten kobles til noget, I arbejder videre med bagefter. Læs mere i Hvad er forskellen på teamudvikling og teambuilding?

Spørg, før I booker

Skal I have hjælp udefra til arrangementet, så stil nogle enkle spørgsmål, før I siger ja:

• Hvordan sikrer I, at alle kan være med, også dem, der ikke er i god form?
• Hvad sker der efter selve aktiviteten? Er der en opsamling, og hvem står for den?
• Hvordan kobler I oplevelsen til vores hverdag?
• Hvor mange kan være med, og hvordan deler I os op?

Får du gode svar på dem, er du godt på vej.

Gør oplevelsen til læring

Det, der gør en aktivitet til mere end en god aften, er det, der sker bagefter. Det behøver ikke være kompliceret:

• Hav en observatør. Én i hver gruppe, der ikke deltager, men noterer, hvad der sker. Hvem tog føringen? Hvem spurgte? Hvem holdt styr på detaljerne? Hvem holdt humøret oppe?
• Tal om det næste dag. Ikke samme aften, hvor alle er trætte. Næste morgen, med frisk hoved.
• Kobl det til hverdagen. Hvor gør vi det samme på arbejdet? Hvad gik godt, som vi skal gøre mere af?
• Brug et sprog for det. Med DiSC-profiler kan I se, hvorfor det gik, som det gik. D'en, der ville bestemme retningen med det samme. S'en, der sørgede for, at ingen blev efterladt. C'en, der ville have detaljerne på plads, før gruppen gik videre.

Der er en grund til, at det virker. Selvindsigt handler også om det, du ikke selv kan se. Johari-vinduet fra psykologerne Joseph Luft og Harrington Ingham har et felt, der hedder det blinde: det, andre ser om dig, som du ikke selv ser. Observatørens noter er feedback på netop det felt.

Faldgruberne

• At vælge efter, hvad der er sjovt for chefen. Spørg teamet, eller vælg noget, hvor alle kan være med.
• At lave en konkurrence med vindere og tabere. Konkurrencen skal være mod opgaven, ikke mod kollegerne. Kollegerne er sparringspartnere. Konkurrenterne er dem i de andre virksomheder.
• At glemme dem, der ikke trives i centrum. S-profiler hader offentlig anerkendelse og vil hellere støtte den, der står på scenen, end selv stå der. Lav plads til begge roller.
• At springe opsamlingen over. Uden den er det en god aften og ikke meget mere.

Gør det her i denne uge

Skriv ned, hvad jeres næste teambuilding skal gøre for teamet. Ét spørgsmål: Hvad skal være anderledes bagefter? Vælg så aktiviteten ud fra det, og ikke omvendt.

Vil I have en aktivitet, der hænger sammen med arbejdet med teamets samarbejde, kan I se programmet i Teamudvikling med DiSC.

Lyt og prøv selv

• Podcast · episode 25Sæt dit team – ingen sælger lykkes alene
• Podcast · episode 33Kompenser for din DISC-profil og sælg bedre
• Podcast · episode 4Interview med Allan Pedersen om B2B salgets roller og udvikling - hvad skal du gøre, for at sikre din relevans i fremtiden som sælger.

Svaret er skrevet af Nikolaj Dyring, der har arbejdet med salgsudvikling i 19 år og driver Talenthuset.