Salgsudvikling til forskellige brancher

Professionel salgsudvikling

Vi tilbyder salgsudvikling, som matcher jeres marked, produkter, kunder og værdier. Vores kunder inkluderer serviceorganisationer, B2B-grossister, retail, callcentre, produktionsvirksomheder og kommuner. Vi kan hjælpe med at implementere den rette salgskultur, salgsteknik og salgsværktøjer, uanset om det er et værdiskabende salg, Challenger Sale, optimering af Customer Effort Score eller noget helt fjerde. Skal I have hjælp til at definere jeres rette salg, så klarer vi også det. Vi holder til i Randers, men vi tilbyder også salgskurser i Aalborg, Aarhus og resten af Danmark.

Salgskurser med henblik på træning af eksterne sælgere

Vi har trænet hundredvis af eksterne sælgere i salg. Nogle har været på enkeltstående salgskurser, mens andre har været på et udviklingsforløb over flere år med en længerevarende kursuspakke. Nogle af de længerevarende forløb har vi kombineret med at give deltagerne får mulighed for, at tage en merkonom- eller akademi-merkonom uddannelse som en del af forløbet – læs fx hvordan vi har hjulpet en virksomhed med at skabe en fast fødekæde af talentfulde og kompetente sælgere.

Uanset om der er tale om helt nye eksterne sælgere, eller det allerede erfarne salgsteam, så har vi et salgsudviklings koncept, som matcher jeres behov. Vi har erfaring med mange forskellige salgskoncepter, og vi hjælper gerne med at finde den rette vej i denne jungle.

Det kan være Challenger Sale, værdiskabende salg, optimering af Customer Effort Score eller noget helt fjerde. Når vi træner eksterne sælgere, er det ikke nok at kende ét salgskoncept, for alle brancher er forskellige, og vi skal komme med den RIGTIGE løsning.

​Vi går derfor også tæt på, og hjælper den enkelte sælger med, at arbejde med egne styrker og svagheder i forhold til netop dette. Det kunne for eksempel være med DISC Profil analyser på hver sælger.

 

Livet som ekstern sælger kan være en ensom vej, og det kræver en stor grad af selvdisciplin. Nogle af de første gevinster på dette marked høster vi, fordi vi tør gå tæt på den enkelt kursist samt skubber lidt til dem, for at få det allerbedste frem i dem.

Stort potentiale i interne sælgere

Potentialet i internt salg er enormt. Kunderne har tillid til de interne sælgere og de taler ofte sammen dagligt. Netop derfor er potentialet i at træne interne sælgere stort. Vi har både enkeltstående kurser og længerevarende kursusforløb for interne sælgere. Det kan være en enkelt dag med indvendingshåndtering, tilbudsopfølgning eller mersalg, eller det kan være et længerevarende forløb, hvor vi både underviser i klasselokalet og går tæt på de enkelte kursister. Vi bruger Profil Analyser og giver efterfølgende personlig sparring telefonisk til hver enkel kursist. Dette kan suppleres med små remindere i form af micro-learning moduler i vores online e-learning system.

Vi er store tilhængere af at gøre det nemt for kunderne at handle, og det er ofte udgangspunktet, når vi træner i internt salg – inspireret af analyserne bag The Effortless Experience og en optimering af Customer Effort Score.

Kontakt os for at høre mere om vores salgskurser, hvordan vi kan hjælpe med at skabe bedre resultater i jeres interne salgsafdeling.

Salgsudvikling i call-centeret

At arbejde i et call-center og performe igen og igen er en særlig disciplin. At skulle ringe ud og blive afvist gang på gang er en øvelse i sig selv, men i sidste ende er det ekstremt udviklende og giver kompetencer, der gavner hele livet. Det kan dog være svært at se, når man sidder midt i det. Her er salgstræning og peptalks en god hjælp – selvfølgelig sammen med en god hands-on ledelse.

Det opleves desværre ofte, at en del medarbejdere kun er ansat i en tid for at “tjene nogle penge”, indtil de skal læse videre. Her hjælper vi med effektiv onboarding sammen med e-learning. Vi kan samtidig også hjælpe med at give en kompetencegivende uddannelse i selve jobbet. Det sikrer markant hurtigere rentabilitet på den enkelte agent og øger fastholdelsen markant. Vi træner naturligvis også i alle de salgs- og kommunikationsfremmende kompetencer.​

Salgskursus i retail

Salgsudvikling i retail handler naturligvis om at øge salget, men det kræver meget mere end blot at indøve færdige vendinger. Det handler om selvindsigt, trænede færdigheder og den rette salgskultur, og potentialet er jo enormt. Hvem har ikke prøvet at forlade en butik pga. dårlig service og aldrig komme tilbage igen. Det sker hver eneste dag, og derfor er potentialet for at gøre en forskel også kæmpestort – måske er det endda den eneste tilbageværende mulighed for retail-butikker, for at differentiere sig i et konkurrencepræget og omskifteligt marked.

Derfor tror vi at det handler om at bringe mennesket frem i frontline i mødet med kunderne. Og enhver, som har besøgt en butik for nylig – uanset om det er det lokale supermarked, en forhandler af luksus hifi-udstyr eller en bilforhandler vil kunne nikke genkendende til, at det ikke altid lykkes. Vi tror på, at en virksomheds markedsføring er et løfte til kunderne, og vi kan på vores salgskurser hjælpe med at træne personalet i frontline til at levere på det løfte.

Når en ny salgskultur skal implementeres, spilles der på alle tangenter. Det er et større forandringsprojekt, som skal forankres i toppen, og det er ledelsessystemet, der skal være på plads. Vi bruger både træning i kursuslokalet, sparring i butikken og online micro-learning under implementering og fastholdelse.

Når vi træner sælgere i retail, er fokus på den reelle adfærd. Erfaringerne med system 1 og system 2 og adfærdsdesign viser os, at der er enorm forskel på det, vi burde gøre, og det som vi reelt gør. Derfor gør vi enormt meget ud af at give lette instrukser og gøre træningen enkel og handlingsorienteret – så det kan bestå “video-testen”, som den velkendte youtuber Morten Münster har beskrevet i sin populære bog “Jytte fra marketing”. Dette gør vi for eksempel ved, sammen med vores kunder, at give dem klare og målbare adfærdsdesigns, som vi implementerer gennem tegninger og videoer, der forankres hos personalet – det er enkelt, og det virker!

Træning i service-organisationen

I en digital tid, hvor skuffede kunder gerne deler deres oplevelser på de sociale medier, har det aldrig været vigtigere at levere den fantastiske service hver gang. Samtidig har det aldrig været sværere at fastholde eller finde et motiveret, engageret og pligtopfyldende personale.

Vores erfaring er, at kunder gerne vil mødes af autentiske og opmærksomme medarbejdere, som gør deres bedste for at give deres kunder en god oplevelse – det burde være enkelt, men det er det desværre ikke. Det gælder uanset om det er et fysisk møde med kunderne, telefonisk eller online.

Derfor er det enormt vigtigt at udføre servicetræning, og vi har stærke værktøjer og gode erfaringer, som vi brænder for at fortælle mere om. Kontakt os for at høre mere om, hvordan vi har hjulpet andre med at differentiere sig gennem et stærkt kundefokus i servicefunktionen.

Træning af håndværkere, montører og teknikere

Bedre service og salg for håndværkerfaget er et område med enormt potentiale. Både for at øge kundetilfredsheden, men også for at øge salget. Det er sjovt nok to ting, som følges ad, selvom mange faktisk tror at det er to centrale modsætninger. Vi forstår håndværkerens hverdag, og vi kender til det potentiale og de udfordringer, de møder hos deres kunder, uanset om det er hos private eller professionelle kunder.

Vi gennemfører 1 og 2-dags salgskurser for montører og teknikere med fokus på bl.a.:

  • Spot mersalgspotentialet, og hav løsningen klar
  • Yd bedre service gennem bedre kommunikation
  • Kommunikér et løsningsforslag og kom med anbefalinger
  • Træning af mersalget – mersalg er ikke at prakke noget på – det er bedre service

Undervejs kommer vi også ind på idéer til, hvad håndværkeren kan gøre for at få en mere effektiv hverdag, hvor tiden bruges på værdiskabelse hos kunderne frem for eksempelvis køreture ud til grossisterne.

Kontakt os for at høre mere om lederkurser, vores salgscoach, træning af montører og teknikere inden for salg og service. 

Tak for din besked!

Vi svarer typisk indenfor 48 timer.
Mvh Talenthuset