Sådan arbejder vi i Talenthuset
Måske er det en kliché, men vi mener det virkelig, når vi siger, at 1+1=3 - hos os betyder det - og det har erfarigerne vist os igen og igen, at Personlig udvikling+Faglig udvikling=Fantastiske resultater.
Derfor skaber vi langt de fleste af vores programmer omkring en blanding af værktøjer - alt sammen naturligvis koblet til kundens mål. Fx har vi designet et forløb, hvor vi træner eksterne sælgere i en stærkt konkurrencepræget branche. Erfarne sælgere vel at mærke. Her kombinerede vi arbejde med DiSC profiler og salgstræning, og for at matche kundens differentiering i markedet, valgte vi at lægge fokus i salgstræningen på Challenger Sale salgskonceptet. Sælgerne fik øget selvindsigt, bedre kundeforståelse og en helt ny tilgang til markedet og kunderne - væk fra det frygtede røde ocean og med fokus på det område, hvor kunden virkelig differentierede sig i sit marked.
Når nye kunder kontakter os, starter vi derfor med en klassisk behovsafdækning - altså hvem er I, og hvad vil I gerne have ud af det? Derfra designer vi 1-3 forslag til løsning samt sammensætter det rette team. Dette præsenterer vi sammen med en præsentation af investeringen og muligheder for medfinansiering, og så er vi ellers klar til at gå i gang.